Det forudsættes, at de indsatte – som andre mennesker – bruger en del af fritiden på nødvendige aktiviteter, som fx tilberedning af måltider, rengøring og vask. Fængslet yder kun i meget begrænset omfang service på disse områder. De indsatte får udbetalt et kostbeløb til indkøb af fødevarer i fængslets butik og et selvforvaltningsbeløb til udgifter til personlig hygiejne, tøj mv., som tidligere var gratis.
De indsatte skal have mulighed for mindst en times dagligt ophold i fri luft – kaldet gårdtur.
Om sommeren udvides gårdturen. Under gådturen er der mulighed for boldspil mm.
Med hensyn til øvrige fritidsaktiviteter, er der i fængslet mulighed for at dyrke:
- hobbyvirksomhed
- styrketræning
- spinning
- og flere andre sportsaktiviteter
På fængslets bibliotek kan de indsatte låne bøger og bestille bøger fra kommunebiblioteket.
Endelig er der mulighed for, at personalet kan arrangere gruppevise udflugter til kulturelle formål, idræt, naturoplevelser, etc. Deltagelse forudsætter, at indsatte har opnået almindelig tilladelse til udgang. Sådanne muligheder praktiseres desuden på behandlingsafdelingerne som led i behandlingen.
Læs mere om udgang her