En indsat har ifølge loven ret til at føre telefonsamtaler i det omfang, det er praktisk muligt.

Hermed sigtes til behovet for at fastsætte begrænsninger vedrørende hyppighed og længde af de indsattes telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at påhøre eller aflytte telefonsamtaler i de lukkede fængsler.

I afsoningsafdelinger med almindeligt fællesskab kan den enkelte indsatte få generel tilladelse til at telefonere til fire telefonindehavere, som forinden skal godkendes af fængslet. Det forudsættes, at den indsatte og telefonindehaverne forinden er vejledt om og har accep-teret, at der foretages aflytningskontrol. Efter skriftligt samtykke fra telefonindehaveren skal der forud være indhentet oplysninger om denne i Kriminalregistret. Det kan fastsættes som vilkår for tilladel-sen, at telefonsamtaler, som føres efter tilladelsen, skal føres på et sprog, som den, der påhører eller aflytter samtalen. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.

Aflytning foretages således, at indholdet af alle telefonsamtaler optages og efterfølgende kontrolleres stikprøvevis eller hvis dette konkret findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.