Løsladelse i forbindelse med straffuldbyrdelse kan ske efter endt strafudståelse eller ved prøveløsladelse (eller i meget sjældne tilfælde benådning).

Løsladelse på prøve blev i dansk ret indført som et regelmæssigt led i straffuldbyrdelsen ved straffeloven af 1930. Tidligere havde der kun været begrænset adgang til straf-afkortning ved betinget benådning for visse langvarigt dømte. I forarbejderne til 1930-loven var det anført, at løs-ladelse på prøve er en nyttig afslutning på strafbehand-lingen ved at skabe en overgangstilstand mellem denne og den fulde frihed og at løsladelsen var tænkt som en normal afslutning af straffen, der kun bør udeblive, når fangens forhold gør den utilrådelig. Prøveløsladelsen fandt sted efter afsoning af to tredjedele af straffetiden, dog mindst ni måneder. Siden er mindstetiden for prøveløsla-delse blevet nedsat flere gange, senest i 1982, hvor mindstetiden nedsattes fra fire til to måneder.

Efter hovedreglen i strl. § 38, stk. 1, skal fængslet af egen drift tage stilling til, om der skal ske prøveløsladelse, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst to måneder, er afsonet.

Efter strl. § 38, stk. 5, er det en forudsætning for løsladelse på prøve:

• at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig
  
  
• at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
  
  
• at den pågældende erklærer at ville overholde de (tillægs)vilkår for løsladelsen, som fastsættes.

At løsladelsen ikke må være utilrådelig, betyder, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatel-agtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår.

I Statsfængslet i Vridsløselille er ordinær prøveløsladelse (2/3) nægtet (typisk på grund af utilrådelighed) i følgende omfang:

Efter strl. § 38, stk. 2, kan prøveløsladelse finde sted efter udståelse af halvdelen af straffen, dog mindst to måneder, når særlige omstændigheder taler derfor. Efter administrativ praksis vil fremskudt prøveløsladelse blandt andet kunne ske på grund af:

• klare, konkrete »behandlingshensyn«, hvormed der sigtes til tilfælde, hvor der ca. en måned før udståelse af to tredjedele af straffetiden foreligger gode arbejds-, uddannelses- eller bopælsmuligheder, som ellers vil forspildes, eller
  
  
• vægtige humanitetshensyn (fx indsattes helbredsforhold, alvorlig sygdom hos ægtefælle eller børn eller forhold i hjemmet i øvrigt, som bevirker, at fortsat afsoning skønnes at ville medføre alvorlige skadevirkninger for familien)
  
  
• dom til udvisning (efter 7/12 af straffen, udvisningen er tidsbegrænset og halvdelen af straffen, hvis der er dømt indrejseforbud gældende for bestandig).  

Ved en lovændring – i første række motiveret af Kriminalforsorgens pladsproblemer – blev der i 2004 skabt mulighed for tidlig prøveløsladelse i tilfælde, hvor en indsat har gjort en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet og kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse, og i tilfælde hvor det på grundlag af en samlet vurdering af den enkel-tes personlige forhold, den begåede kriminalitet og afsoningsforløbet findes unødvendigt, at den pågældende afso-ner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste.Reformen indgik sammen med andre samtidige tiltag i en politisk reformpakke betegnet "noget for noget".

Antallet af løsladelser, som efter de to nævnte bestemmelser i straffeloven er iværksat fra Statsfængslet i Vridsløselille, fremgår af følgende skema:

Flertallet af de indsatte, som er blevet løsladt efter § 38 stk. 2, er udvisningsdømte.