Fængslernes sikkerhedsopgaver går ud på ved forebyggende arbejde og akut ind­gri­ben at for­hindre, at ind­satte:

• unddrager sig frihedsberøvelsen ved at undvige eller ude­blive fra ud­gang
  
  
• begår kriminalitet under frihedsberøvelsen
  
  
• begår brud på fængslets ordensregler
  
  
• begår selvmord eller selvbeskadigelse

Denne brede definition omfatter også opgaver, som tradi­tio­nelt går un­der be­teg­nel­sen "ordensopgaver".

Sikkerhedsopgaverne i et fængsel løses ud fra en:

• konstruk­tiv sikker­hedsstrategi, der går ud på at opbygge en fængselstilværel­se, hvis indhold ikke i sig selv animerer til undvigelse og andre regelbrud, men tvært­imod kan gøre opholdet tåleligt og dermed aflede eventuelle tanker om regelbrud, og en
  
  
• defensiv sik­kerhedsstrategi, som går ud på at opstille for­skellige typer af værn for at forebygge og hindre undvi­gelse mv. Der opereres med statiske værn, dvs. byg­ningsmæssige, tekniske og elektroniske sikkerhedsmidler, og dynamiske værn, dvs. personalets sikkerhedsrutiner og iagttagelser.

Den konstruktive sikkerhed er bl.a. beskrevet af Den Europæiske Torturkomité:

"Konstruktive relationer mellem indsatte og personale vil – i modsætning til relationer præget af konfrontation – tjene til at mindske de spændinger, som er indbygget i ethvert fængselsmiljø, og vil tillige mindske risikoen for voldsomme episoder.

Kort sagt ønsker Torturkomitéen, at positiv kontakt og omsorg/service går hånd i hånd med kontrol og indespærring. En sådan tilgang til fængselsarbejdet vil snarere forbedre end forringe sikkerheden."

Blandt de defensive sikkerhedsmidler har man traditionelt sondret mellem

• døde værn, dvs. lukkede fængslers ringmure, svære bygningsmure og døre, armerede vinduer, sikkerhedshegn, elektroniske alarmsystemer og lignende, og
  
  
• levende værn, dvs. et system af poster, der ved påpasselighed og årvågenhed hindrer, at de »døde værn« forceres.

De "døde værn" kaldes også med en nyere betegnelse statiske sikkerhedsmidler.

Til de "levende værn" henregnes traditionelt kun arbejdsrutiner og anden adfærd, som særligt er indarbejdet med henblik på at tjene sikkerhedsmæssige formål. I de senere år har man med idéen om dynamisk sikkerhed udvidet den sikkerhedsmæssige forståelse af fængselspersonalets rolle, således at man kalkulerer med en række sikkerhedsmæssige sidegevinster ved personalets – også det civile personales – deltagelse i aktiviteter, der primært handler om andet end sikkerhedstjeneste, jfr. følgende citat fra Kriminalforsorgens Principprogram (1993):

"Det er vigtigt at holde sig for øje, at sikkerhedsvirksomheden er flerstrenget, det vil sige, at den ikke alene beror på fysiske og tekniske midler af forskellig art (statisk sikkerhed), men også på personlig kontakt og overblik over, hvad der foregår i fængslerne (dynamisk sikkerhed)."

Til de defensive midler kan også regnes sikkerhedsmæssigt begrundede indgreb i de indsattes rettigheder og vilkår samt pønale indgreb, dvs. disciplinærstraf og konfiskation.