Johnny Grønager
Overvagtmester/uddannelseskoordinator
Ansat siden 1995
Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde som betjent. Lige fra jeg var helt lille. Jeg fik godt nok først en kontoruddannelse og arbejdede i engrosbranchen, inden jeg skulle aftjene min værnepligt, hvor jeg var sergent og MP'er.
Da jeg bagefter søgte ind til politiet, sagde de, at jeg var alt for selvstændig! Så da jeg så annoncen fra Kriminalforsorgen, ringede jeg til Statsfængslet i Vridsløselille - og jeg har aldrig fortrudt!
Det er et utroligt alsidigt job, og jeg ka' godt li' systemet.
Læs mere

Charlotte Heltved
Souschef for afdelingsleder
Ansat siden 1988
Jeg var først i Statsfængslet i Vridsløselille en 7 års tid som fængselsfunktionær.
Så var det meningen, at jeg skulle udlånes i 3 måneder til KUC, der dengang lå på Østerbro, men det blev til 5 1/2 år og herefter 4 år som fastansat. Men, sådan er der så meget i Kriminalforsorgen, og man vælger jo selv!
Da jeg er typen, der har ild et vist sted og ikke ka' sidde stille, søgte jeg tilbage på Statsfængslet i Vridsløselille, hvor projekt Kongens Ø er. Kongens Ø, som har været en fast del af budgettet nu i en del år, er et utroligt berigende sted, hvor vi arbejder sammen med ansatte fra Arresøhøj, tidligere misbrugere og nogle af dem tidligere afsonere, der nu er misbrugsbehandlere.
De er utrolig professionelle, og det virker! Vi arbejder efter Minnesotamodellens 12 trin. De indsatte skal helst være clean og selv ønske at komme i behandling, når de kommer ud til os.
Læs mere