ForsideSeneste nytPublikationerGenerel informationInformation til pårørendeJob & UddannelseLinksKontakt
Her er du: Seneste nyt » Nyheder » KB/FCK Old-boys og Don Ø i fængsel
 
KB/FCK Old-boys og Don Ø i fængsel
Størrelse 

Torsdag den 25. september havde et solbeskinnet Vridsløselille, besøg af KB/FCK Old-boys til en fodboldkamp mod, først de indsatte og dernæst personalet.

Det startede med en mindre rundvisning i fængslet, hvor der var mulighed for at få et lille indblik i fængslets historie og hverdag, derefter gik turen til gårdtursarealet, hvor hjemmeholdet og deres supportere ventede på dagens gæster.

FCK1
Holdfoto af KB/FCK uden for murerne

Det er muligt at de spiller i den såkaldte Old-boys række, og at nogle af spillerene ikke længere er så hårfagre som tidligere, men legen med bolden er endnu ikke glemt, og en sportskommentator ville muligvis flere gange have udbrudt " det er genialt det der", hvis han havde overværet kampen mellem KB/FCK Old-boys og de indsatte i Vridsløselille, lad mig allerede afslører at de 2 gange 20 minutter endte 1 - 8 til gæsterne. Så det blev ikke nødvendigt for gæsternes bestyrelsesformand at gå ned bag målet som han ellers har for vane at gøre når tingene ikke fungerer for FCK.

Efter endt "opvarmning" mod de indsatte, havde personalet sat KB/FCK stævne uden for murerne, denne kamp var ud fra resultatet at dømme noget mere jævnbyrdig, igen med KB/FCK Old-boys som vindere, dog kun med 2 - 1, men en ting er resultatet, noget andet er spil og chancer, og også her var gæsterne klasser bedre en de forpustede værter.

FCK2
 Scoring af KB/FCK´s Piotr Haren

Begge kampe blev afviklet i en fantastisk stemning, og gæsternes største profil "Don Ø" måtte flere gange deltage i fotograferinger og autografskrivninger.
Dagen blev afsluttet med fællesspisning med personale og KB/FCK Old-boys, hvor der var tid til en tår at drikke samt en hyggesludder.

Ideen til kampen har været undervejs et års tid, men det har ikke tidligere været muligt at få spillet kampen, da gæsterne spiller en del kampe, og fører deres Old-boys række, og stadig er med i Pokalturneringen, men der var enighed om at det havde så god en dag for alle parter at vi vil forsøge at lade det være starten på en tradition.
 
Af Afd. leder Bo M. Rasmussen

Søgning
 RSS feeds

nyheder

 Vil du være opdateret?
 Abonner på gratis feeds her:

 Nyheder og pressemeddelelser
 Publikationer
 Artikler og kronikker
Persondatapolitik | Copyright Copyright © 2006 - Statsfængslet i Vridsløselille - Alle rettigheder forbeholdes
Tilbage Til toppen Frem