Vi forsøger til stadighed at finde beskæftigelse, som giver en så meningsfyldt hverdag som muligt for de indsatte. Vi forsøger at skabe en arbejdsdag, som ligner den i det omgivende samfund så meget som muligt.
Vi har udover vores beskæftigelse et omfattende behandlingsprogram, hvor vi arbejder med de indsattes problemer. Af behandlingstilbud kan nævnes narkobehandling i samarbejde med behandlingsinstitutionen Kongens Ø, kognitive skills som er et behandlingsprogram fra Canada. Det skal lære de indsatte at reagere hensigtsmæssigt i de situationer de kommer ud for i deres liv. Vi har skoleundervisning, som strækker sig fra ordblindeundervisning til Hf. fag.
Alle disse tiltag skal hjælpe de indsatte til en stabil tilværelse og hjælpe dem til at kunne fastholde et arbejde eller en uddannelse efter endt afsoning.
Du kan læse mere om arbejder og undervisning på følgende links: